Den første sikkerhedsregel ved færdsel ved, på og i vand er, at man skal tænke sig om – ligesom alle andre steder, hvor man færdes. Hvis man spørger folk om sikkerhed på og ved vandet, vil mange omgående fremhæve redningsvest som det vigtigste, men den hjælper ikke, hvis man glider på en glat bro eller et glat dæk: hvis man falder, slår man sig – måske undtagen der, hvor vesten sidder. Sikkerheden vil være større, hvis man undlader at løbe på en glat bro, og holder sit dæk og fodtøj rent, så man ikke glider.
Det bedste middel for sikkerhed er at se sig for – se, hvad der kan være ved at udvikle sig, og så handle ud fra det.
Hos "http://www.retsinfo.dk/" kan du læse om Søvejsreglerne!!
Sikkerhed er:
- ...at se, hvad der sker. Det kan f.eks. være vejrudviklingen eller andre sejleres manøvrer.
- Man kan lære at se, hvor vinden kommer fra når man er ude på vandet, eller om der er tordenbyger på vej med de meget kraftige vindstød, de kan give.
- Det er et vigtigt at se om en anden sejler skal overholde vigepligt – eller måske er i knibe.
- ...at se at våde sten, broer og båddæk kan være glatte af alger efter bølgesprøjt eller af regn.
- ...at checke båden før man tager ud:
- Er båden i orden.
- Er bailers og bundprop lukkede.
- Er årer, øse og anker i båden.
- Er linerne hele og uden knuder eller slid.
- Har alle ombord redningsvest
- ...at alle i båden "taler samme sprog", altså forstår entydigt, hvad der menes med en meddelelse eller en ordre.
- Der er en årsag til, at man f.eks. bruger en vending som "styrbord" om bådens højre side i sejlretningen: giver rorsmanden ordre til at ordne noget i styrbords side er ingen i tvivl om, hvor det er, men hvis han bruger vendingen "til højre", opstår der hurtigt tvivl om det er bådens, gastens eller rorsmandens højre side, der menes, og mange ordrer eller meldinger kan føles overflødige, som f.eks. at rorsmanden før vending melder ud med: "klar til at vende (eller bomme)" efterfulgt af "roret i læ (eller: roret over)", men det er væsentligt, at meddselelser/ordrer om sejladsen er entydige og med et forventet udtryk, fordi det er svært at høre en ordre i hårdt vejr, hvor samarbejde er vigtigst og misforståelser livsfarlige!
- det er altså vigtigt, at besætningen er enig om hvad der sker hvornår!!
- Derfor er der kun én person om bord, som har det overordnede ansvar og hvis ordre skal følges ubetinget. Traditionen tro er det rorsmanden, der agerer skipper, der er jo ham (uanset køn), der har bedst overblik over hele båden, og han er nødt til at forblive på sin post ved roret.
At kende Søvejsreglerne er et krav til alle, der færdes på vandet! De er søens færdselsregler, og giver anvisninger på, hvordan man bør gøre i forskellige situationer, som f.eks. når to både skal passere hinanden.
Ligesom sproget gør, sikrer søvejsreglerne, at man ikke misforstår andres handlinger når man mødes på vandet – heller ikke i mørke eller tåge.
...altså: brug hovedet og se, hør og føl dine omgivelser.
Når man har taget disse forholdsregler i betragtning kan man med sindsro tage sin redningsvest på og ta' ud at lege på søen – redningsvesten er i øvrigt også et aldeles fornuftigt krav fra sejlklubben!
http://www.trygsejlads.dk/Søvejsreglerne
Uddrag fra: Bent Aarre "TRAPEZ SEJLADS", Søværnet.
Søvejsreglerne er havets færdselsregler, og de omfatter ethvert fartøj til søs.
Ethvert menneske, der færdes på vore farvande, har pligt til at kende disse regler. De internationale søvejsregler er udgivet i en lille grøn bog af Industriministeriet.
I denne skrivelse skal vi kun se på en lille del af dem. Vi gennemgår de vigtigste søvejsregler for en sejler i danske farvande, men alle har pligt til at vide mere grundig besked, når de vil føre en båd af en eller anden slags. Derfor bør man søge yderligere oplysninger for eksempel i en sejlklub, på et sejlerkursus eller man kan anskaffe den grønne bog.
Oplysninger om de særlige lyd– og lyssignaler i denne forbindelse kan også kun videregives i begrænset omfang inden for denne skrivelses rammer. Også på det område har man pligt til at skaffe sig grundig viden.
Den vigtigste regel til søs er i virkeligheden, at man skal udvise godt sømandskab.
Og det er strafbart ikke at overholde søvejsreglerne. Straffen kan komme på tale i form at bøde eller hæfte samt erstatningskrav for eksempel efter en kollision, eller hvis man på anden måde har forårsaget store skader. Så holdes der søforhør, og politiet kan rejse sigtelse, også mod en fritidssejler.
MOTOR VIGER FOR SEJL
Lad os starte med at se på en af grundreglerne, som desværre ofte bliver misforstået: Det hedder populært, at motor skal vige for sejl. Reglen bunder naturligvis i, at det er nemmere at manøvrere med et motordrevet skib end med et sejlskib. Men det ville være helt urimeligt, om en stor, tung tanker skulle gå af vejen for en lille sejlbåd i et snævert farvand, hvor tankeren ikke kan andet end at følge sin kurs.
I de senere år har man set mange eksempler på, at sejlbåde har bragt færger i meget vanskelige situationer for eksempel ved ind– og udsejling fra en havn, hvor der måske er stærk strøm eller sandbanker og rev tæt ved havnehullet. En sådan sejlads er naturligvis forkert, og søvejsreglerne siger da også, at mindre både på under 20 meter samt sejlskibe skal gå at vejen for store fartøjer i snævre løb og desuden vise hensyn over for store skibe, der har nedsat manøvreringsevne på grund at deres størrelse og dybgang.
For et par år siden kunne man opleve, at deltagerbåde i de store distancekapsejladser Fyn og Sjælland Rundt blev diskvalificeret, fordi de ikke havde vist tilstrækkeligt hensyn over for færgerne ved Helsingør og i Storebælt.
BEHØRIGT UDKIK
Der skal altid holdes behørigt udkik. Det er en meget vigtig regel, og den kan være svær, men nødvendig at overholde i en sejlbåd, hvor for eksempel en stor genua nemt kan tage udsynet i en temmelig stor vinkel.
SIKKER FART
Ethvert skib skal gå med sikker fart. Det vil sige, at farten er afpasset efter forholdene, så man er i stand til at gennemføre en korrekt vigemanøvre og eventuelt stoppe helt op på rimelig kort tid.
Ved havnemoler, i tæt trafik eller tåge og voldsom regn kan sikker fart være at sejle temmelig langsomt.
FARE FOR SAMMENSTØD
Når en anden båd nærmer sig, og der måske er fare for sammenstød, skal man pejle den anden båd gentagne gange for at se, om der er fare på færde. Det er der, hvis pejlingen ikke ændrer sig.
VIS DIN HENSIGT
Har man vigepligt, skal man gå af vejen i så god tid og på så tydelig en måde, at det andet skib ikke er i tvivl om hensigten. Reglen handler både om sikkerhed og almindeligt hensyn.
HOLD KURS OG FART
Det skib, der ikke skal vige, har også pligter. Det hedder således i søvejsreglerne: når det ene af to skibe skal gå af vejen, skal det andet holde kurs og fart. Ellers kunne der jo hurtigt opstå stor forvirring. Men det kunne jo være, at båden med vigepligt ikke går af vejen, måske har sejleren slet ikke opdaget, at der er en anden båd i nærheden. Så går det ikke, at man bare holder på sin ret og fortsætter som hidtil, og reglerne siger da også, at den, der er forpligtet til at holde kurs og fart også skal tage sådanne forholdsregler, som bedst vil kunne bidrage ti1 at undgå sammenstød. I øvrigt bruges et bestemt lydsignal i den situation. Det er mindst fem korte toner, som betyder, at den anden skal være opmærksom på søvejsreglerne. Populært kaldes signalet blandt søfolk "vågn–op–din–idiot" (seks toner).
TRAFIKSEPARERING
Det bliver mere og mere udbredt at indføre trafikseparering i snævre og stærkt trafikerede farvande. En fritidssejler skal blive væk og sejle i området mellem trafiksepareringen og kysten. Er det nødvendigt at krydse området med trafikseparering, skal det ske med største forsigtighed og så vinkelret som muligt på løbet.
SEJLSKIBE
Dette er en regel, man skal sørge for at lære udenad: når to sejlskibe nærmer sig hinanden, således at der er fare for sammenstød, skal den ene vige efter følgende regler:
Har skibene vinden ind på modsatte sider, skal det skib, der har vinden ind fra bagbord, gå af vejen for det andet.
Hvis begge skibe har vinden ind fra samme side, skal det skib, der ligger tættest til vinden, til luvart, gå af vejen.
Hvis et skib har vinden ind fra bagbord og skipperen ikke kan afgøre med sikkerhed, om det andet skib har vinden ind fra styrbord eller bagbord, skal han gå af vejen.
Vinden kommer ind fra den modsatte side at den, hvor bommen med storsejlet står.
- Et indhentende eller overhalende skib skal gå af vejen for det skib, som det er ved at overhale.
Et skib anses for at overhale, hvis det nærmer sig et andet fra en retning, der er mere end 22,5o, svarende til to kompasstreger, agten for tværs.
Det betyder for eksempel også, at et sejlskib skal vige for et motorskib, hvis det er sejlskibet, der overhaler.
SEJLSKIB FOR MOTOR
Hvis et sejlskib også bruger motor, betragtes det som et motorskib, og så skal det i denne situation føre en sort kegle med spidsen nedad, godt synligt forude, så alle kan se, det ikke er en sejlbåd, der kommer, skønt sejlene måske er oppe.MOTORSKIBE
Når to motordrevne skibe stævner mod hinanden eller næsten mod hinanden på modsatte eller næsten modsatte kurser, så der er fare for sammenstød, skal de begge dreje til styrbord. Altså højere om ligesom på landjorden.PÅ SKÆRENDE KURS
Når to maskindrevne skibe styrer kurser, der skærer hinanden, således at der er fare for sammenstød, skal det skib, der har det andet på sin styrbords side gå af vejen, og hvis omstændighederne tillader det, skal det undgå at sejle foran det andet skib. Ligesom på de danske veje holder man altså tilbage for den, der kommer fra højre.
Når der ikke er tale om reglerne for snævert farvand, trafikseparering eller overhaling, så gælder det, at et maskindrevet skib skal gå at vejen for:
- Et skib, der ikke er under kommando.
- Et skib, der har begrænset manøvreevne.
- Et skib, der fisker.
- Et sejlskib.
- Et sejlskib skal også vige for (1), (2) og (3).
- slæbebåde med stort slæb
- arbejdende stenfiskere
- uddybningsfartøjer
- dykkerbåde
- fiskere
- Med hensyn til fiskerbåde kan det være lidt vanskeligt at vige på rette måde. Er der for eksempel tale om en båd, der fisker med trawl, bør man som regel sejle foran den af hensyn til redskaber og liner.
Denne regel er også særdeles anvendelig i samspil med robåde, hvor vi tit er i tvivl om, hvem der har "retten til vejen".
Men, som allerede nævnt, dette er kun et uddrag af de Internationale Søvejsregler med lidt forklarende tekst. Det vil være klogt snart at få fat i dem, så du kender den fulde ordlyd den dag, du skal ud og sejle.
Det er nemlig godt sømandskab.