På plat læns virker spileren som en stor pose, der skal fange mest mulig vind. På agten for tværs trimmes spileren derimod ligesom de andre sejl til både at udnytte det direkte vindpres og den skrå luftstrøm, Med sin dybe kurve kan spileren give luftstrømmen stor drejning agterover, så jollen opnår stor fart.
Til en spiler hører en spilerstage, der sættes på masten og holder spilerens luv hjørne i en fast position. I læ side skødes spileren næsten ligesom fokken, men til et punkt meget længere tilbage i jollen.
Nogle kalder den line, der holder spiler og spilerstage i position til luv, for »luv skøde«, men det er en ukorrekt betegnelse. Desuden kan det give årsag til misforståelser, når der f. eks. siges »hal spilerskødet«. Hvilket skøde er det så? »Skødet« i luv kaldes gajen eller agterhaleren.